Efter behandlingen med det regenerative produkt fra Straumann® starter en regenererings- og helingsproces. Disse processer bør foregå så uforstyrret som muligt. I denne helingsperiode er der nogle generelle forholdsregler, som du bør overholde. I de første dage efter operationen bør du ikke børste tænderne i det opererede område, så sårhelingen ikke forstyrres.
Følgende tips hjælper dig gennem de første uger efter behandlingen.
Uge 1
- Anvend en bakteriereducerende mundskyllevæske flere gange om dagen
- Undgå alkohol, nikotin, kaffe, sort te og friske mejeriprodukter
- Undgå tygning i det behandlede område
- Undgå hårde og faste madvarer
- Undlad at rense behandlede områder med tandbørsten
Uge 2–6
- Skyl med en bakteriereducerende mundskyllevæske
- Tandlægen fjerner stingene
- Tandrensning ved tandlægeligt fagpersonale
- Tandmellemrummene skånes stadigvæk
Fra uge 6
- Tandrensning ved tandlægeligt fagpersonale
- Forsigtig tandbørstning i det behandlede område, inklusive tandmellemrummene
Tandlægen planlægger regelmæssige individuelle kontrolundersøgelser.
Eftersom ethvert kirurgisk indgreb indebærer potentielle risici, bør patienten først spørge en tandlæge. Ved en rådgivningskonsultation informeres patienten om mulige risici, og det kan afklares, om den her beskrevne behandling kan anvendes i patientens tilfælde. Afhængigt af hver enkelt patients individuelle forudsætninger kan forløbet forme sig forskelligt i de første uger efter behandlingen. Af den grund skal patienten forhøre sig hos tandlægen om de postoperative forholdsregler og overholde disse retningslinjer.