Home > Patienter > Tandimplantater > Hvordan foregår det?

Udskriv |  Videresend site

Hvordan foregår det?

Patient dagbog

En step-by-step guide til et nyt smil. En omhyggelig diagnose, individuel konsultation og kompetent tandbehandling er altafgørende for vellykket implantatbehandling. Vejen til et nyt smil er måske ikke så kompliceret og tidskrævende som du tror.

Diagnose

Tandlægen undersøger og vurderer, hvilke behandlingsmuligheder der findes for den respektive patient bl.a. ved hjælp af røntgenbilleder. Derefter diskuteres fordele og ulemper ved de forskellige proteseløsninger. Ved hjælp af røntgenbilleder eller computertomografi (for tre-dimensionale optagelser) og gipsmodeller, afgør tandlægen implantatets længde. Derefter bestemmes positionen af implantatet.

Der skal være tilstrækkelig knogle for at det er muligt at indsætte implantaterne. Nogle patienter har utilstrækkelig knoglesubstans og har brug for knogleopbygning. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en tand har manglet i lang tid, hvorved noget knogle eventuelt langsomt er forsvundet. Derfor er det efterfølgende  nødvendigt at bygge knoglen op.

Implantation
En kunstig tandrod indsættes normalt under lokalbedøvelse. Tandlægen præparerer et passende "leje" i kæbeknoglen, hvori implantatet anbringes. Afhængigt af det enkelte tilfælde kan der anbringes en midlertidig restaurering på implantatet under helingen. Derved får patienten mulighed for, allerede på et tidligt tidspunkt i processen, at kunne glæde sig over et naturligt virkende smil.

Heling
Der kræves en helingsfase på mellem seks uger og nogle få måneder, inden implantatet sidder sikkert fast i kæbeknoglen – afhængigt af den individuelle medicinske situation. Stingene kan fjernes efter ca. en uge. Patienter skal være opmærksomme på, at omhyggelig mundhygiejne er meget vigtig for helingsprocessen.

De nye tænder
Krone, bro eller protese – dentallaboratoriet bruger et aftryk til at fremstille den individuelle restaurering, som vil blive indsat efter helingen.

Aftercare
Ligesom ved en naturlig rod kan implantatet falde ud, hvis det ikke passes regelmæssigt. Professionel implantathygiejne forøger livslængden af nye tænder. Dårlig mundhygiejne og rygning kan ødelægge et implantat.